Events - 01/09/2015

Gå-i-forvejen med Karen Lyager Horve

I de kommende uger op til ECCO Walkathon vil vi bringe interviews med de elleve ambassadører der skal gå i forvejen. Her kan du lære mere om dem og måske finde inspiration til gåturen. Du kan blandt andet også finde ud af hvem de aller helst vil gå en tur med, og om de nogensinde er gået for langt over stregen.

I denne omgang kan du læse om ECCO Walkathon ambassadøren Karen Lyager Horve. Hun har i mere end et årti været chefredaktør på et af Danmarks førende sundheds- og fitnessmagasiner IForm. Hun har udfordret sig selv mere end nogen andre, ved at kaste sig ud i en duel på skridt med Chris MacDonald. I interviewet kan du blandt andet læse om et meget pludseligt og konsekvent rygestop, fascinationen af hjerneforsknings forsøg og at turde, at gå efter kærligheden.    

 

1. Hvad går du rundt og laver for tiden?
Sammen med min kæreste bruger jeg ferien på at renovere vores huse; en stor gammel villa på Bogø og et sommerhus i Hornbæk. Så prøver jeg ind i mellem at få gået en hulens masse kilometer, da jeg har udfordret Chris MacDonald til juli måneds gå-challenge forud for ECCO Walkathon, og han er kendt for at gå til alting.  Derudover skal min kæreste og jeg ud og sejle her i Danmark. Hvor det præcist bliver, må vinden afgøre, da jeg er relativt ny til søs. Derfor skal det helst ikke blive for svært.  Når jeg kommer tilbage fra ferie, venter en af årets travleste måneder på arbejdet. Det er i den periode, at jeg sammen med mine kollegaer skal lege spåkone og finde ud af, hvad der rører sig af nye ting, for eksempel om der er nye eksperter vi skal have fat i og nye former for træning, kost og velvære-teknikker, vi skal skrive om. Vi kigger også meget på, hvad kan vi gøre bedre i bladet, det hele er altså en stor evalueringsproces.

2. Hvor ofte går du tur?
Her i ferien mindst én gang om dagen, men til hverdag ca. 4 gange om ugen, for jeg skal også have tid til at løbe, cykle og styrketræne. Jeg bruger i høj grad gang som transportmiddel og bor i helt perfekt gåafstand fra mit arbejde. Ud over det motionsmæssige aspekt ved gang bruger jeg det også som en mental renselsesproces. Hvis man for eksempel har tankemylder, falder tankerne ned i små pæne kasser, når man går. Jeg føler mig altid mere afklaret, når jeg kommer tilbage fra en gåtur.

3. Hvilket musik lytter du til når du går?
Faktisk bruger jeg sjældent til musik, når jeg går.  Jeg nyder at lytte til fuglesang, bølgeslag og vindens susen. Ind i mellem hører jeg podcasts, fx Mads & Monopolet. Tager jeg en sjælden gang musik med, bliver det enten den playliste, min yngste datter har skræddersyet til mig – eller Chopin eller Rachmaninov. 

4. Er der en speciel gåtur du husker?
Gåturene fungerer som min tænketank, hvor jeg mærker efter, om jeg gør alting godt nok eller er på vej i den gale retning. Mange af mine bedste ideer og store beslutninger bliver til under en gåtur. En af de allerbedste traf jeg som 22-årig, hvor jeg vågnede kl. 5 om morgenen efter en vild aften i byen, så desperat efter en cigaret, at jeg måtte ud at vandre seks kilometer til den nærmeste døgnkiosk. Mens jeg vandrede afsted, gik det op for mig, hvor fjollet og uværdigt det var, så jeg besluttede, at jeg ikke ville være slave af nikotin resten af mit liv, købte mit livs sidste pakke og har ikke rørt tobak siden. 

5. Hvis du ikke var blevet journalist... Hvilken vej var du så gået?
I sin tid vaklede jeg mellem at blive journalist eller arkitekt. Som voksen gik det op for mig, at jeg muligvis skulle have været hjerneforsker. Gennem mit arbejde har jeg været i kontakt med rigtig mange passionerede forskere, og nogle af de forsøg, der viser, hvordan sund kost og træning påvirker hjernen, har gjort helt vildt indtryk på mig. Det kræver en kæmpe portion fantasi at designe museforsøg, der kan kortlægge, om den ene eller anden form for mad eller træning kan påvirke hjernen på bestemte områder. Jeg tror, det må det være sjovt at udtænke den slags.

6. Hvilken person, både død eller levende, ville du allerhelst gå en tur med?
Min far, der døde for snart tre år siden. Han var cardiolog, og jeg har aldrig set ham træne eller dyrke nogen form for sport for at passe på sit eget hjerte. Han holdt  sig i fin form ved at kombinere havearbejde og gåture i et tempo, der nærmest må betegnes som ilmarch, indtil et par blodpropper gjorde et umuligt for ham at klare mere end et par skridt ad gangen. Aldrig har jeg set nogen længes så meget efter en rask gåtur! Siden hans død er jeg  næsten dagligt kommet i tanke om vigtige ting, jeg skulle have nået at spørge ham om, så hvis han nu fik sin allersidste gåtur og jeg kunne bombardere ham med hele listen, ville vi helt sikkert nyde det begge to.

Hvis jeg må være grådig og ønske mig endnu en gåmakker, skulle det være Søren Kierkegaard. Han havde ikke selv børn, men jeg nedstammer fra hans søster, og familien ejer en masse af hans gamle ejendele. Som barn mishandlede jeg i lykkelig uvidenhed hans skrivebordsstol som rekvisit i en række cirkusnumre, som ville have fået antikkyndige til at besvime af rædsel. Jeg ville aldrig turde indlade mig på en filosofisk diskussion med ham, men at udveksle begejstrede synspunkter om gåturenes fortræffeligheder og citere ham i en artikel til I FORM ville være et scoop. Lidt sjovt, at han ved siden af sit filosofiske virke er blevet en slags træningsikon.

7. Er du nogensinde gået for langt over stregen?
Helt sikkert, hvis du spørger mine døtre og mine kollegaer. Livet ville være kedeligt, hvis man ikke udfordrede en streg i ny og næ, og min kæreste giver mig mod til at gøre det meget mere, end jeg turde før i tiden. 

Mest ballade fik jeg, dengang mit forlag udgav magasinet Men’s Health, som er et fitness- og sundhedsblad for mænd. De havde hængt en kæmpe poster af en mand med sixpack op på forlagsbygningen, så den dækkede I FORMs vinduer. Det blev vi hurtigt rigtig trætte af, da vi ikke kunne få frisk luft – og vi var nok også lidt jaloux over, at I FORM ikke måtte få sådan en stor og fin plakat. Vi tog derfor en stor træningsbold og spændte den ind under sixpack-delen på plakaten, så muskelbundtet pludselig så ud til at have en kæmpe vom. Det fik jeg skældud over.

8. Er der nogen eller noget du er 'gået' ekstra langt for?
Jeg vil gå til verdens ende for de mennesker, som jeg holder af. Og det vil jeg også gøre for mit job. Men sådan en lille konkurrence som vores gå-i-forvejen-challenge for ECCO Walkathon kan nu også fyre op under mig Jeg ville aldrig have gået så mange ture i øsende regnvejr, hvis ikke jeg vidste, at de gik til et godt formål, og ikke mindst: at jeg har Chris MacDonald til at presse mig i den anden ende.   

9. Hvem vil du gerne give stafetten videre til? Hvem har du valgt at udfordre til at gå i forvejen sammen med dig?
Jeg har valgt Chris MacDonald, som jeg har dyb respekt for. Han er en ildsjæl og desuden god for en hel masse kilometer. Med ham som makker må jeg virkelig oppe mig for ikke at blive ydmyget totalt i vores indbyrdes dyst. Men da vi dybest set indsamler kilometer og penge sammen, kan jeg forhåbentlig opnå lidt ”Musen og elefanten-effekt” og være det samlede kilometertal bekendt.

Skrevet af Sebastian Peebles