Events - 15/09/2015

Gå-i-forvejen med Signe Molde

I de kommende uger op til Ecco Walkathon vil vi bringe interviews med de elleve ambassadører, der skal gå i forvejen. Her kan du lære mere om dem og måske finde inspiration til gåturen. Du kan blandt andet også finde ud af hvem de allerhelst vil gå en tur med, og om de nogensinde er gået for langt over stregen.

I dette interview kan du læse om vores Ecco Walkathon ambassadør Signe Molde. Hun er vært på tv-programmet ”Quizzen med Signe Molde” på DR2, derudover kender mange hende, som den grænsesøgende reporter på ”Det Nye Talkshow”. I interviewet fortæller hun om forberedelserne til den nye sæson af ”Quizzen med Signe Molde”, om at være kropsdoven og hvordan det er at dele vandene mellem folk, når man laver TV på den måde.  

1. Hvad går du rundt og laver for tiden?
Jeg er så småt begyndt at forberede femte sæson af ’Quizzen med Signe Molde’. Det foregår ved, at jeg mødes med hele redaktionen, hvor vi evaluerer sidste sæson, og hvilke ting vi kan gøre bedre. Jeg kan altid finde noget, som kan blive lidt bedre. Vi snakker også om hvilke gæster vi kunne tænke os at få med i programmet, og om der er nogle indslag vi skal sløjfe til fordel for noget nyt. Spørgsmålene i quizzen er baseret på aktualitet, så de er svære at skrive forinden, men vi snakker meget om min rolle, om der er noget jeg skal skrue op eller ned for, eller om vi skal ændre noget i selve studiet. Det er ikke de store ændringer, men vi retter lidt til inden hver sæson. Jeg glæder mig bare rigtig meget til at komme i gang med quizzen igen, det er utrolig sjovt at lave. 

2. Hvor ofte går du tur
Jeg bliver nok nødt til at indrømme, at jeg er ret ’kropsdoven’, jeg er forfalden til at bevæge mig så lidt som muligt. Men det med at gå tiltaler mig alligevel, først og fremmest fordi det er sundt, det er dejligt og man bliver ikke nødvendigvis forpustet. Det er især det, jeg ikke bryder mig om ved at røre mig, følelsen af at man ikke kan trække vejret, at man sveder og tror man skal dø. Det kan jeg virkelig ikke lide. Så er det at gå, en rigtig dejlig måde for mig at bevæge mig på. Jeg går mange ture med min familie, især hvis vi er ude at rejse. Min datter på ni er mega sej til det, og min yngste datter kan faktisk også godt vandre med. Når vi rejser, prøver vi ofte at tage et sted hen hvor der er nogle bjerge. Denne sommer var vi i det nordlige Toscana, de har nogle fantastiske bjerge, hvor vi vandrede flere dage.

3. Hvilket musik lytter du til når du går?

Jeg lytter egentlig ikke til musik når jeg går. Blandt andet fordi jeg er utrolig distræt anlagt, så min mand er altid bange for, at jeg bliver kørt ned. Jeg er fyldt rigeligt op med tanker inde i hovedet, men jeg synes man tænker på en anden måde, når man går. Man snakker også sammen på en anden måde, hvis man går en tur, end hvis man bare sidder bænket overfor hinanden i en sofa. Jeg tror at frisk luft og det at kigge på noget nyt hele tiden kan give en naturlig inspiration til samtalen. 

4. Er der en speciel gåtur du husker?
Jeg husker tydeligt en gåtur, vi gik på vores rejse i Toscana. Vi havde læst om en speciel vandrerute på internettet. Da vi så skulle finde ruten, spurgte vi en mand om vej, og han fortalte at den var umulig at følge. Det var en masse små snørklede stier, hvor der mange steder var væltet træer nedover. Derfor frarådede han os, at bevæge os ud på den, især nu når vi havde vores små piger med. Vi nikkede pænt og sagde tak, men fandt så ruten og begav os ud på den. Vi kravlede hen over en masse træer, og nogen i familien var tæt på et sammenbrud undervejs, men vi klarede den alle sammen. 

5. Hvis du ikke var blevet TV-vært. Hvilken vej var du så gået?
Måske var jeg gået i mine forældres fodspor, og var blevet læge. Men min mor frarådede mig det faktisk, da hun mente jeg ville blive træt af at sidde og læse så meget hver dag. Jeg har altid været stolt af, at min mor var læge, og jeg kan mærke på hende, at hun er glad for sit arbejde. Jeg er dog selv enormt glad, og føler mig meget privilegeret ved det arbejde, som jeg har nu, men jeg forestiller mig ikke, at jeg skal være TV-vært resten af mit liv. Nu må vi se, hvad det bliver til. Spørg mig igen om tyve år.

6. Hvilken person, både død eller levende, ville du allerhelst gå en tur med?
Jeg ville gerne gå tur med en af mine oldemødre, der hed Agnes. Hun var utrolig sej, hun afgik desværre ved døden da jeg var tolv år gammel. Men jeg husker hende stadig, hun var en benhård dame, der knoklede sig op fra ingenting og arbejdede hele sit liv. Hun var super kvik, sjov og ikke mindst sej. Hende gad jeg godt at gå en tur med og få en masse gode råd. Man skal huske at lytte til dem der er ældre, de ved unægteligt mere om livet end én selv.

7. Er du nogensinde gået for langt over stregen?
Det ved jeg, at der er mange der mener. Men det er jo altid en smagssag, jeg synes ikke selv arbejdsmæssigt, at jeg er gået for langt over stregen. Ofte er jeg gået lige til grænsen og lige præcis derhen, hvor jeg gerne ville. Jeg bevæger mig også i et område, hvor man helst skal gå til grænsen, og du kan ikke gå til grænsen, uden nogen vil mene, at man allerede har overskredet den. Ellers har man været for pæn. Jeg lavede engang et indslag fra en politistation, hvor jeg havde medbragt en masse køkkenknive, her delte jeg virkelig vandene, og mange mennesker mente, at jeg var gået alt for langt over stregen. Jeg synes selv, at det var meget sjovt. En anden situation jeg også har hørt en del for, var engang jeg interviewede statsministeren Lars Løkke, hvor jeg bad ham om at svare sjovere på et spørgsmål. Det var først og fremmest for at lave sjov med journalisternes ageren, men her var der også mange, der mente jeg var gået for langt, blandt andet min far.

8. Er der nogen eller noget du er 'gået' ekstra langt for?
Mine børn vil jeg selvfølgelig gå rigtig langt for. Men arbejdsmæssigt synes jeg, at der er nogen ting, jeg er gået rigtig langt for. Da vi lavede ’Det Nye Talkshow’ med Anders Lund Madsen, skulle jeg til Sverige og lave et indslag. Det handlede om en, der havde vundet en lille konkurrence, der skulle have et ophold i Sverige, hvor velkomstgaven skulle være noget sprut. I Sverige kan du kun købe alkohol på systembolaget, da det er ulovligt at sælge alkohol andre steder. Det endte med at være det perfekte benspænd for et sjovt indslag, for når systembolaget er lukket, det er bælgmørkt og klokken er 21 om aftenen, hvordan skaffer man så alkohol? Det endte med at jeg fik overtalt kameramanden til, at vi bare gik rundt og bankede på folks døre, og spurgte om vi måtte købe noget af dem. Det må man bestemt ikke, det er nemlig også ulovligt. Der gik vi rundt midt om natten, og spurgte folk om vi ikke måtte købe noget alkohol – det endte heldigvis med at blive virkelig sjovt. Der var selvfølgelig mange der sagde nej, men jeg kan godt lide at kæmpe for det. På den måde er jeg villig til at gå rigtig langt i arbejdsregi.

9. Hvem vil du gerne give stafetten videre til?
Hvem har du valgt at udfordre til at gå i forvejen sammen med dig? Jeg har valgt min datter på ni år, det er ikke den store konkurrence mellem os, men vi er rigtig gode sammen. Hun er en stærk partner at have, da hun løber rundt ovre i skolen. 


Skrevet af Sebastian Peebles