Events - 19/08/2015

Gå-i-forvejen med Rasmus Walter

I de kommende uger op til Ecco Walkathon vil vi bringe interviews med de elleve ambassadører der skal gå i forvejen. Her kan du lære mere om dem og måske finde inspiration til gåturen. Du kan blandt andet også finde ud af hvem de aller helst vil gå en tur med, og om de nogensinde er gået for langt over stregen.

I denne omgang kan du læse om Rasmus Walter, som er en af ambassadørrene for Ecco Walkathon. Han er tidligere forsanger i rockbandet Grand Avenue, og har selv udgivet tre soloplader. Han turnerer lige nu Danmark rundt på festivaler, mens han allerede er startet på opfølgeren til sit seneste succesalbum. Rasmus Walter bruger meget af sin fritid sammen med sin søn, men der er også tid til at fordybe sig i forskelligt musik og til at lege urmager på hobbybasis. I interviewet fortæller han om at gå langt langs Vejlefjord og gå en lang vej gennem sin karriere.

1. Hvad går du rundt og laver for tiden?
Det meste af tiden er jeg ude at spille på festivaler. Det er sommer, og derfor må man ud på landevejen, hvor man hører til. Derudover er jeg meget i studiet, hvor jeg sidder og prøver at finde på ideer til en ny plade på et tidspunkt. Det er lige på og hårdt, og i gang med næste projekt, men jeg kunne slet ikke lade være. Det er dog blevet lidt sværere med tiden at skrive musik, fordi man lærer for meget hen ad vejen. Jeg synes, at det er meget lettere at lave musik, hvis udgangspunktet er, at du ikke ved en skid. Uvidenhed gør gode ting ved folk, i hvert fald i musikalsk sammenhæng.

2. Hvor ofte går du tur?

Det gør jeg rigtig meget, i kraft af at jeg har en dreng på 2,5 år med krudt i røven. Vi bor lige ved Søndermarken, der går jeg ofte tur, eller min søn går tur med mig. Det er ret sjovt at lade ham føre an, og så følger jeg bare efter. Det er noget af det gode ved børn, de tvinger én til at motionere lidt. Når vi spiller rundt omkring i Danmark og jeg vågner op på et hotel, så kan jeg godt lide at gå en tur. Det er en hyggelig måde at opleve de forskellige byer og steder vi kommer. Jeg synes at man snakker bedre, når man går en tur. Samtalen bliver på en eller anden måde anderledes når man bevæger sig. Nogle gange tror jeg, at det godt kan forvirre én, at man af høflighed skal sidde og kigge den anden i øjnene. Jeg tror, at man bedre kan få tænkt nogen tanker, når man uden at være uopdragen kan gå og stirre ud i luften, mens man har en samtale.

3. Hvilket musik lytter du til når du går?
Da jeg som regel går tur med min søn eller sammen med andre, lytter jeg sjældent til musik når jeg er ude at gå. Jeg hører dog enormt meget forskelligt musik hele tiden. Her forleden havde jeg et trip med det band, der hedder London Grammar. De har lavet et cover nummer af ”Nightcall” fra Drive-filmen, derigennem faldt jeg over deres album og brugte et par timer på at dyrke dem. Meget af det musik jeg lytter til, hører jeg for at blive inspireret, det er man nødt til at gøre.

4. Er der en speciel gåtur du husker?
Min far har et sommerhus nede ved Vejlefjord som har været i familien i rigtig mange år. Da vi var børn, blev min søster, min bror og jeg taget med ud på nogen lange gåture op til noget, der hed Trelde Næs. Der lå et skovområde med kæmpe træer og små stier ude på spidsen, der hvor Vejlefjord munder ud. Det var nogle virkelig lange gåture, men vi syntes det var sjovt og spændende og de har i hvert fald sat sig i hukommelsen som noget positivt overvældende.

5. Hvis du ikke var blevet ... Hvilken vej var du så gået?
Snedker, urmager, skomager, skrædder eller noget i den stil. Det skulle være noget med hænderne og et håndværk. Jeg ville ikke lave noget bogligt da jeg kan godt lide at bruge hænderne, og det må gerne have en snert af noget finmotorisk. Nogle gange køber jeg et sæt ur-værktøj på Ebay, så sidder jeg og skræller ure, bare for at se hvad der er inde i dem. Jeg elsker at bruge mine hænder, for eksempel når noget går i stykker. Lige meget hvad det er, så skal jeg nok lave det, og hvis jeg ikke selv kan lave det så finder jeg ud af hvordan, på youtube.

6. Hvilken person, både død eller levende, ville du allerhelst gå en tur med?
Jeg gad godt gå og hygge snakke med Elvis ned gennem Strøget, bare for at se hvordan folk ville reagere. Det skulle være den gamle Elvis med pomade i håret. Så kunne vi få en ”fried peanut butter and banana sandwich”, og han kunne fortælle røverhistorier fra gamle dage, det gad jeg godt. Jeg synes, han var sej, han lyder bare som et vildt menneske.   

7. Er du nogensinde gået for langt over stregen?   
Det har jeg vel gjort, og det kommer jeg nok også til igen. Det tror jeg, er noget vi alle gør engang i mellem, især over for de personer man er tæt på. Man kommer måske til at sige nogen ting, man ikke skulle have sagt eller gøre nogen ting, man ikke skulle have gjort. Jeg kan dog ikke komme på noget specifikt, der stikker ud for mig, hvor jeg har været særligt over stregen. Hvis der var, ville jeg nok heller ikke sige det i et interview. Jeg må indrømme, uden at skulle lyde åndssvag, at jeg for det meste opfører mig ret pænt overfor andre mennesker. 

8. Er der nogen eller noget du er 'gået' ekstra langt for?
Jeg vil gå utrolig langt for min familie og mine venner, men jeg føler ikke, at jeg har været den store Moder Theresa endnu. Jeg vil ikke sige, at jeg er gået ekstra langt for noget i min karriere, men det har været en lang vej. Jeg har været i gang de sidste femten år, og det er sjovt nok først nu, at det rigtig peaker, det plejer som regel at være omvendt. Her har min karriere været en lang gå tur opad, hvor selvom jeg kom verden rundt med Grand Avenue, slog vi aldrig rigtig igennem. Da vi efter 10 år var færdige med Grand Avenue, indstillede jeg mig så småt på at tage en uddannelse, jeg havde faktisk meldt mig ind på snedkerskolen ude i Rødovre. Men jeg nåede aldrig at starte, fordi da jeg udgav min første plade på dansk, fik jeg en chance mere med musikken, og nu går det bedre end nogensinde.     

9. Hvem vil du gerne give stafetten videre til? Hvem har du valgt at udfordre til at gå i forvejen sammen med dig?
Jeg har valgt min tvillingbror Anders Walter, han bor i L.A. og nu kommer jeg til at tænke på, at man slet ikke går derovre, men man kører alle steder hen. Han er sådan én, som altid har siddet ved et skrivebord, så nu synes jeg at han skal ud at gå og motionere lidt. Han bor nede ved vandet, så han har i hvert fald muligheden. Han har også en datter, som ind i mellem går tur med ham.


Skrevet af Sebastian Peebles